Indlæser Begivenheder

Højskoledag: Karen Blixen og kristendommen

04 november 2023

Foredragsholder: Cand.mag. Jørgen Stormgaard

I Karen Blixens forfatterskab finder man talrige eksempler på en striks og moraliserende fortolkning af kristendommen, og det er tydeligt, at fortælleren forholder sig kritisk til dette standpunkt; men samtidig støder man på en positivt ladet fremstilling af de kristne budskaber, hvor der lægges vægt på det enkelte menneskes gudgivne egenskaber. ”Jeg ser ikke skæbnen for mig som en gud uden ansigt, for hvem mennesket må bøje sig i frygt og bæven. For mig ligger menneskets skæbne i samspillet mellem dets væsen og dets omgivelser,” sagde Karen Blixen i 1959.

I Den afrikanske farm lyder det således: ”Stolthed er Bevidstheden om, og Troen på den tanke, som Gud havde, da han skabte os. For den stolte Mand er denne Tanke altid nærværende, at det er hans Mål at fuldbyrde den.” Gud skal være vores egentlige pejlemærke – ikke de holdninger, den moral og de fordomme, vi møder hos vores omgivelser.

Foredragsholder Jørgen Stormgaard er uddannet cand.mag. i fransk og engelsk. Han har i en længere årrække undervist på forskellige uddannelsesinstitutioner, bl.a. Københavns Universitet, og sideløbende holdt foredrag og kurser om Karen Blixens liv og forfatterskab. Han er desuden forfatter til bogen Guds plan – Karen Blixen og kristendommen (2010) samt tre andre bøger om Blixens liv og forfatterskab.

 

Pris for højskoledag inkl. frokost: 100 kr.
Tilmelding senest 4. oktober 2023

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
4. november 2023
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Pris:
DKK100

Sted

Fredens Kirkes Sognehus
Glarmestervej 8
Svendborg, 5700 Danmark

Arrangør

Skole for Kirke og Teologi
Telefon
62225037
Se Arrangør hjemmeside