Indlæser Begivenheder

Højskoledag: Kan gammeltestamentlig vin hældes på nye flasker?

03 februar 2024

Foredragsholder: Sognepræst, ph.d. Mette Behrndtz

Vejet og fundet for let – forbuden frugt – Herren er min hyrde, mig skal intet fattes! Der er flere kendte vendinger fra Det Gamle Testamente, og disse kan man som læser, kirkegænger eller noget helt tredje have et nært forhold til.

Nu er sproget imidlertid en dynamisk størrelse, der tager farve af den tid, det bliver brugt i. I 2020 valgte Bibelselskabet derfor at udgive hele Bibelen på nudansk. Bag denne lå et større arbejde, hvor oversætterne var særligt optaget af at få oversat de gammeltestamentlige tekster til et enkelt, mundret og nutidigt dansk. De nytestamentlige skrifter var nemlig allerede blevet oversat tidligere.

Men kan Det Gamle Testamente overhovedet gives et moderne udtryk? Kan det hældes på nye flasker? Det ser vi nærmere på denne højskoledag, hvor der bl.a. vil være nogle sjove, skæve og spændende eksempler på, hvordan der kan pustes nyt liv og ny forståelse i Det Gamle Testamente. Derudover vil nogle af de udfordringer, der følger med, når man gerne vil modernisere gamle bibelske tekster blive afsløret.

Foredragsholder Mette Behrndtz er ph.d. og sognepræst i Nørre Lyndelse Kirke. Hun er særligt optaget af Det Gamle Testamente og har været en del af holdet bag Bibelen 2020 og Bibelen til konfirmander. Desuden underviser hun på Fyens Stifts 3-årige forløb for voksne, Teologisk Uddannelse Fyn.

Pris for højskoledag inkl. frokost: 100 kr.
Tilmelding senest 3. januar 2024

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
3 februar
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Pris:
DKK100

Sted

Fredens Kirkes Sognehus
Glarmestervej 8
Svendborg, 5700 Danmark

Arrangør

Skole for Kirke og Teologi
Phone
62225037
Se Arrangør hjemmeside