SYMF – kom til udstilling på SAK
29. januar 2024

Skole-kirkesamarbejdet har netop afholdt en række workshop med 8 klasser i et projekt, som er navngivet, KNUST. Workshoppens formål er, at de unge gennem kunstneriske processer reflekterer over det livsvilkår, at mennesket (både ungt og ældre) kan blive ramt af kriser og oplevelsen af, at tilværelsen går i stykker.

Sideløbende med den årlige børnekunstudstilling for Svendborg Kommunes skoler har SYMF fået lov til at udstille elevernes KNUST-værker i ”Privaten” på SAK. Der kommer kurator på, som vil gøre sit for, at de godt 100 elev-værker fremtræder fint. Der er var fernisering den 27. jan. I størstedelen af februar måned kan man se udstillingen, og der er ovenikøbet gratis entré.

Hvad sker der, når tilværelsen er knust? Og hvad stiller man så op? Hvad skal der til for at samle tilværelsen igen? Og kan vi samles på ny i en udgave, der er god nok? Forløbet med børnene har forsøgt at udfordre perfekthedskulturen og give plads til fejl, skår, skrøbelighed og modig eksperimenteren med brudstykker af ord og litteratur, der (sammen med skår og guld) samles til nye poetiske og kunstneriske helheder. Workshoppen ligger i forlængelse af et forløb, som SYMF og to andre skoletjenester har udviklet et dansk- og kristendomsfagligt undervisningsmateriale til som klassen har arbejdet med på skolen.

SYMF søgte i efteråret Statens Kunstfond om støtte til kunstprojektet og SYMF modtog med glæde 30.000,- til samarbejdet med forfatteren. Nanna Goul er et godt valg. Hun er dygtig til at arbejde med eleverne, inspirere, afgrænse, forenkle og give feedback på elevernes tekster. I løbet af de 4 timer workshoppen varede, skulle børnene skabe to lyriske værker; et fælles langdigt i grupper, der er remixet af brudstykker af allerede eksisterende tekster (digte, sangtekster, nyhedsartikler, fagmagasiner) sat sammen til et nyt lyrisk værk, og de skulle lave en egen kortere tekst, et digt, der skal udstilles sammen med deres skulptur.

Andre Nyheder

Klimakatalog

Svendborg Provsti har i samarbejde med Energitjenesten fået udarbejdet et klimakatalog med en...

læs mere

AKTIVITETER