Indlæser Begivenheder

Studiekreds: Gudstjenestens liturgi

05 november 2022

Underviser: Tidl. biskop Kresten Drejergaard

Gudstjenesten er kristendommens livsnerve. Uden gudstjenesten ville kristendommen være reduceret til et bibellæseselskab for særligt interesserede. Gudstjenesten er sin egen kategori. Den er i slægt med teatret, men alligevel noget helt andet. En gudstjeneste er ikke noget, man opfører eller er tilskuer til. Den er derimod en begivenhed, som man deltager i, idet den – hvad angår Jesus-fortællingen – ophæver distancen mellem fortid og nutid samtidig med, at den åbner udsigten til det evige.

I studiekredsen anskues emnet fra tre vinkler: Gudstjenesten i Det ny Testamente, i historien og i salmerne.

Med afsæt i det, man historisk ved om synagogegudstjenesten i den antikke jødedom, samt med anvendelse af tekster fra Det ny Testamente indkredses former og indhold, der siden oldkirkens dage har konstitueret en kristen gudstjeneste.

Alle kirkesamfund har udviklet egne gudstjenesteformer, som allesammen har rødder i de østlige ortodokse kirkers gudstjeneste, den romersk-katolske messe samt den evangelisk-lutherske gudstjeneste. På baggrund af en skematisk gennemgang af disse, vil det blive drøftet, hvilke elementer der bør indgå i folkekirkens kommende gudstjenesteordning.

Med det formål at pejle os ind på gudstjenestens teologiske indhold skal vi gå på opdagelse i den danske salmebog samt i salmebogstillægget ”100 salmer” for at se, hvilke gudsopfattelser der er på færde i de salmer, vi synger i gudstjenesten.

Studiekredsen ledes af tidl. biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard.

Studiekredsen afholdes på følgende datoer: 5. november, 12. november, 19. november 2022

Pris for studiekreds: 300 kr.

Tilmelding senest 5. oktober 2022 her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
5. november 2022
Tidspunkt:
10:00 - 13:00
Pris:
DKK300

Sted

Fredens Kirkes Sognehus
Glarmestervej 8
Svendborg, 5700 Danmark

Arrangør

Skole for Kirke og Teologi
Phone
62225037
Se Arrangør hjemmeside