

Studiekreds: Den Russiske Ortodokse Kirke
Underviser: Pastor emeritus Eigil Andreasen
I den seneste tid er mange ortodokse kristne kommet til Danmark og har slået sig ned her. Det betyder, at de ortodokse menigheder nu udgør det 3. største kristne samfund i Danmark. Det gør det relevant at beskæftige sig med ligheder og forskelle på kristne traditioner i den ortodokse kirke i forhold til Den Danske Folkekirke.
I studiekredsen vil der blive sat fokus på Den Russiske Ortodokse Kirkes historie, dens gudstjenesteform (liturgi), dens ikonografi, dens klostervæsen og fromhedsliv. Desuden kommer man omkring kirkens forhold til den russiske stat under zardømmet, under Sovjetunionen og i dag under Putins styre. Hvilken rolle spiller den ortodokse kirke i det russiske samfund i dag? Er den russiske kirke en folkekirke, som vores?
Studiekredsen ledes af Eigil Andreasen, der oprindeligt er uddannet lærer, senere har læst teologi og i 27 år haft embede som præst på Stevns. Heraf har han i 17 år desuden virket som orlogspræst. Han er nu bosat i Tranekær på Langeland, hvor han varetager vikariater som præst.
Datoer for studiekredsen: 27. september, 4. oktober, 11. oktober 2022
Pris for studiekreds: 300 kr.
Tilmelding senest 27. august 2022 her