Datteren af én af de helt store tenorsangere i Danmark, Aksel Schiøtz, lægger vejen forbi Hesselager konfirmandstue.
Annette Schiøtz vil fortælle om sin fars opvækst, om hans udvikling som sanger og om den status han fik under besættelsen, hvor han blev udenlandsdansker og efter 13 år vendte tilbage til Danmark. Hun vil også fortælle lidt om sit eget liv som koncertsanger og i andre sammenhænge.
Annette Schiøtz debuterede som koncertsanger i 1981 og har undervist på blandt andet musikhøjskolen på Frederiksberg og på Sjællands Kirkemusikskole.