På en dejlig, solrig augustdag d. 15. august blev 10-års jubilæet for skole-kirketjenestens oprettelse på Sydfyn fejret i Provstihuset på Egensevej. Der var taler, sange, latter og gode samtaler, samt lækker forplejning for de fremmødte. Det er 10 år, hvor skoletjenesten har vokset og udviklet sig fra 3 provstier og til snart 5. Fra 50 skoleklasser til i 2024 500 skoleklasser på Sydfyn tilmeldt de mange tilbud og 171 lærere. Skoletjenesten gør et kæmpe arbejde for at understøtte og kvalificere Folkeskolernes kristendomsundervisning med tilbud, der kan befordre samtaler om hvilke værdier vi lever på, filosofi, ekstentielle emner, tolerance og naturligvis kendskab til kristendommer.


