Svendborg Provsti  
 
Landet kirke 3, 951x225.jpg
Øster Skerninge kirke 3.jpg
Thurø kirkegård 1.jpg
IMG_8062.jpg
Sct nicolai ur 951x225.jpg
Brudager3 951x225.jpg
Landet 9 951x225.jpg
IMG_8054.jpg
IMG_8086.jpg
Gudme 951x225.jpg
sct nicolai orgel 2 951x225.jpg
sct nicolai 2 951x225.jpg
sct nicolai orgel 951x225.jpg
Landet kirke 6, 951x225.jpg
Landet kirke 7, 951x225.jpg
Landet kirke 8 951x225.jpg
Thurø kirke 12.jpg
Egense kirke 951x225.jpg
thurø kirke 10.jpg
 
   
     
 

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke Svendborg   Vor Frue Kirke Svendborg

 

 

Den ældste historie

 

Vor Frue kirke er opført på byens højeste punkt ca. år 1200, men meget tyder på, at kirkebakken har været et helligt sted, længe før kristendommen kom til Danmark.

Den ældste del af kirken er en senromansk langkirke i røde munkesten. Tilmurede vinduesåbninger kan stadig ses i murværket.

 

I en senere gotisk byggefase kom sakristi, våbenhus og sideskibe til, koret blev ombygget og der blev opført hvælvinger.

 

Tårnet er en senmiddelalderlig tilføjelse. Da kirkens gavl ikke var lige, står tårnet skævt på kirkerummets midterakse.

 

Efterreformationen

 

Kirkens hovedalter var i den katolske tid indviet til Vor Frue (jomfru Maria). Herudover var der syv altre, som alle blev fjernet efter reformationen i 1536.

 

Fra 1600-årene har kirken bevaret ikke alene alter og prædikestol, men også ligsten, klokke, sølvtøj, en Chr. IV bibel, en Lutherpostil og et dåbsfad.

 

I midten af 1700-årene fik prædikestolen, der tidligere havde været placeret nede i skibet, sin nuværende plads. Døbefonten blev ligeledes flyttet op i koret.

 

I 1768 fik kirkens tårn pyramidetag med et dobbelt lanternespir.

 

Restaurering1884

 

I 1884 gennemgik Vor Frue kirke den helt store restaurering. Kirkens hvide mure blev afrenset, og de røde munkesten kom frem i dagens lys. Tårnet blev skalmuret, og kirken fik isat nye vinduer. Hovedindgangen blev flyttet fra det gamle våbenhus i syd til tårnet, og kirkens middelalderlige sakristi blev revet ned og erstattet af et nyt.

 

Også indvendigt skete der store forandringer. Det nye våbenhus i tårnet blev forsynet med hvælving, væggene i kirken blev pudset lige og glatte, koret blev hævet to trin og der blev lagt nyt flisegulv. Orglet, døbefonten, kirkebænkene og lysekronerne er også fra denne periode.

 

 

1900-tallet

 

Op igennem 1900-tallet gennemgik Vor Frue kirke kun mindre ændringer. Udsmykninger med kalkmalerier på vægge og hvælvinger var meget udbredt i første del af århundredet. Den seneste bemaling blev foretaget i 1930.

 

I 1960 blev kirkens indre istandsat, og træværkets brune farvesætning blev ændret til lysegrå med blå/grønne felter.

 

Renovering 2004

 

Da man i begyndelsen af 1990erne fjernede gulvtæpperne i kirken, kom knækkede gulvfliser til syne, og behovet for et nyt gulv blev aktuelt. En kalkning var desuden nært forestående, og man valgte derfor at benytte lejligheden til at få skabt helhed i kirkerummet med en helt ny farvesætning. Renoveringen blev påbegyndt i januar 2003 og afsluttet knap to år senere.

 

Hvælvingerne blev afrenset, og kirkens vægge og hvælvinger blev kalket hvide. Gulvet fra 1884 ønskede Nationalmuseet bevaret. Der blev dog givet tilladelse til, at et nyt gulv kunne lægges oven på det gamle. Det gamle gulv er bevaret i våbenhuset og i dåbsværelset.

 

Malerierne på alter og prædikestol blev renset, og træværket blev malet med sort, bladguld og okkerfarver. Prædikestolens figurer blev bemalet for at fremhæve de mange detaljer.

 

De øverste kirkebænke i hovedskibet og i sideskibene blev fjernet og erstattet af stole. Der blev gjort plads til et kororgel i søndre sideskib og klaver i det nordre sideskib. Kirkebænkene blev malet i en dyb violet farve, afstemt efter de nye glasmalerier af Trondur Patursson

 

Hver tid har sat sit præg på Vor Frue kirke, hvilket er et udtryk for, at kirken ikke kun er et historisk rum, men også en nutidig ramme om mødet mellem det evige og det foranderlige.

 

 
 
  Svendborg provsti - Klosterplads 9, 4., 5700 Svendborg - Kontaktperson: Hanne Eckmann - Tlf. 62 22 50 37   Se og ret dine cookie indstillinger  

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere