Svendborg Provsti  
 
Brudager3 951x225.jpg
Øster Skerninge kirke 3.jpg
Landet kirke 8 951x225.jpg
sct nicolai orgel 2 951x225.jpg
IMG_8054.jpg
Landet kirke 7, 951x225.jpg
IMG_8086.jpg
Thurø kirkegård 1.jpg
thurø kirke 10.jpg
Thurø kirke 12.jpg
sct nicolai 2 951x225.jpg
Landet kirke 3, 951x225.jpg
sct nicolai orgel 951x225.jpg
Gudme 951x225.jpg
IMG_8062.jpg
Landet kirke 6, 951x225.jpg
Egense kirke 951x225.jpg
Sct nicolai ur 951x225.jpg
Landet 9 951x225.jpg
 
   
     
 

Sankt Nikolai Kirke

Sct Nikolai Kirke  

 

Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den”

Således lyder den hellige Birgittas pilgrimsbøn. I Sct. Nicolai kirke i Svendborg findes et glasmaleri af hende i kirkens søndre sideskibs apsisvindue ovenover det middelalderlige Sct. Birgitta-alter.

Det nordre sideskib var i gammel tid helliget Sct. Gertrud. Hun var bl.a. beskytter af rejsende på de store have, og søfartsbyen Svendborgs hoved- og handelsgade, Gerritsgade, har netop fået sit navn ved at ligge ved kirkens nordside.

Sct. Nicolai kirke er den ene af de to store middelalderkirker i byens centrum, og den har æren af at være Svendborgs ældste sognekirke, formentlig bygget omkring år 1180. Kirken er indviet til den græske biskop Sct. Nicolaus, som udover at være børnenes beskytter - er de søfarendes og købmændenes skytshelgen.

 

Sct Nicolai kirke i Svendborg
Sct. Nicolai kirke er en stor middelalderkirke i byens centrum, opført i røde teglsten både ude og inde. Kirken er indviet til den græske biskop Sct. Nicolaus, som udover at være børnenes beskytter, er de søfarendes og købmændenes skytshelgen.


Kirken er Svendborgs ældste kirke, bygget som en kampestenskirke i midten af 1100-tallet. Under den vestlige del af koret findes en knap 2 meter høj sokkel af rå og kløvede kampesten, som sandsynligvis er en rest af en oprindelig romansk kampestenskirke. I 1200-tallet begyndte man på ombygningen i det nye materiale, teglsten. Nu opførtes det pyntelige kor med mønstermurværk, og en treskibet basilika, det vil sige et højt og bredt midterskib og 2 sideskibe, kaldet Sct. Birgittes og Sct. Gertruds kapeller (nu sideskibe)
I senmiddelalderen tilføjedes et tårn i vest og et sakristi ved korforlængelsens nordside. Kirken har i en periode været hvidkalket indvendig, dette lag blev fjernet ved en stor restaurering i 1892 – 94.


Som Sct Nicolai kirke fremtræder i dag, er den et produkt af mange århundreders arbejde. Men senere tiders forandringer har ikke sat sig tydelige spor i den stående bygning. Ser man bort fra det barokke tårnspir, fremtræder kirken i dag stort set i den udformning, den havde ved reformationen.

 

Sct Nicolai sogn
Kirken ligger i et sogn med små 3000 indbyggere midt i Svendborg. Det er et sogn med mange unge under uddannelse. Svendborg sygehus og Svendborg arrest er beliggende her, og ligeledes ældrecenteret Bryghuset.


 

Alteret
Ved renoveringen af kirken i 1892/94 fik den et nyt alter. Det gamle alterbillede med opstandelsen af maleren H. Eddelien, givet til kirken af Kristian d. 8, er bevaret og hænger i sakristiet.
Joakim Skovgaard fik til opgave at udforme det nye alter, hvor der skulle tages højde for glasmosaikkerne, som netop ved renoveringen igen blev synlige.


Det er et forgyldt og rigt udskåret alter i romansk stil. Over bordet ser man de tolv apostle i rækkefølge, seks på hver side af Kristus, som sidder på en trone og velsigner med højre hånd. I venstre hånd holder han en opslået bog med de græske tegn alfa og omega (begyndelsen og enden). Ovenover hænger et romansk krucifiks, omgivet af en strålekrans med indskriften INRI (Jesus af Nazaret Jødernes Konge).
På alterets forside ses symbolerne for de 4 evangelister, englen, løven, oksen og ørnene og Kristus i midten, her symboliseret ved lammet, hvis blod flyder ned i kalken, som forkyndelse af Kristus der blev slagtet for vores skyld.

 

Sidealtre:   
Det formodes ud fra bevarede optegnelser over kirkens årlige indtægter, at der har været mindst 4. sidealtre i Sct. Nicolai kirke. Men kun Sct. Gertruds alter og Sct. Brigitte alteret ved man med sikkerhed, hvor har været placeret. Sct. Gertruds alter lå mod nord og Sct. Birgittes mod syd, alterbordet i søndre apsis er rekonstrueret og kan ses i dag.


Den hellige Gertrud levede omkring midten af 600 tallet og grundlagde som abbedisse et hospital for pilgrimme og missionærer i Nivelles i Belgien. Hun fik en særlig betydning som beskytter af de syge, fattige og fremmede.
Den hellige Birgitta fra Vadstena,(1303-73) grundlagde en klosterorden og var den vigtigste af de nordiske kvindelige helgeninder. Hun blev helgenkåret i 1391og hendes orden bredte sig hastigt over hele Nordeuropa.

 


Prædikestolen:
Prædikestolen har malet datering: 2. april 1585. Men lydhimmel og underbaldakin er fra 1894, tegnet af arkitekt H.B. Storck.Prædikestolen er opsat i nordsiden ved overgangen mellem skib og kor med opgang langs korets nordvæg.Prædikestolen er ottekantet med fire fag mod kirkerummet, hvor de fire evangelister er afbillede. Fra vestre: Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, alle vist stående med deres symbol ved fødderne.
Felterne derunder har latinsk indskrift: Dette arbejde er færdiggjort i Frederiks II´s regeringstid i året 1585 den anden dag i april. På lydhimlen er skrevet på latin: Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte.(Romerbrevet 10,8)

 

 

Døbefont og dåbsfad:
Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten. Døbefonten er ca. 118 cm. høj og kummen er 55 cm i diameter.En såkaldt Paradisfont, der er smykket med rundbuede tungeformede felter. Foden er firesidet med afrettede hjørner.I 1500 tallet stod fonten i våbenhuset, i 1700 tallet blev den flyttet til søndre sideskib sydvesthjørne, og i 1810 kom den til at stå i koret.Ved restaureringen i 1892-94 blev den opstillet foran nordre sideskibs apsis. I 1922 fik døbefonten sin nuværende placering, i tværgangen foran koret tæt ved prædikestolen.


Døbefonten menes at være kirken ældste inventar.

Oprindeligt var døbefonten ikke forsynet med fad. Men fra de ældste beskrivelser fremgår det, at der var et fad fra omkring 1550. Dette findes ikke længere.I 1724 skænkede Helle Trolle et dåbsfad til kirken.

 

 

Korbuekrucifiks:
Sengotisk Krucifiks er ophængt i korbuen. Dets oprindelig placering har formodentligt været i koret men er blevet flyttet - måske i forbindelse med opsætningen af prædikestolen i 1589. Senere blev det taget ned og lå på loftet, men ved restaureringen i 1894 blev det igen fundet frem og fik sin nuværende placering.
Den nuværende staffering er udført af dekorationsmaler H. F. Svendsen i 1894. Selve korstræet står umalet, mens endefelterne har de 4.evangeliesymboler. 


På korbuebjælken er to skriftsteder: Hebr. 9,11-12: Da Christus kom som en ypperstepræst, gik han hverken ved blod af bukke eller kalve men ved sit eget blod engang ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. Og 1. Peters brev 1,18-19: Ikke med forkrænkelige ting, sølv eller guld er I forløst fra eders tomme liv, men med Christi dyrebare blod som et ustraffeligt og lydeløst lams.

   

Kirkeskibet: Fregatten ”Gud er vort håb”
Kirkeskibet der hænger midt over kirkegangen, er et af de mest synlige tegn på, at Sct. Nicolai kirke er en søfartskirke. Det blev givet til kirken af 37 skippere og styrmænd fra sognet og blev under stor festivitas overrakt til kirken d. 7. juni 1845.


Kirkeskibet er en fuldrigget fregat med 17 kanoner i hver side, fordelt på to dæk. På agterkant af mærsene står på fokkemasten ”Gud, Konge”, på stormasten ”og Fædreland”.
I skibets skrog findes liste med navnene på de 37 givere. Skibets længde er ca. 100 cm, og højden er 115 cm og har faldereb i begge sider. Over agterenden hænger en lejder.
(kilde: Henning Thalund, Svendborg, forfatter til bogen om danske kirkeskibe 

  

 

Glasmosaikkerne
Korvinduerne har formodentligt oprindeligt været dekoreret med glasmosaikker, men har i en lang årrække været muret til. Ved kirkens restaurering i 1892-94 blev de igen åbnet. (Det medførte så behovet for et nyt alter, da det gamle alterbillede ikke kunne hænge på sin oprindelige plads). Der skulle dog komme til at gå hen ved 40 år før opgaven blev givet til kunstneren Kræsten Iversen, der med stor hensyn til Joakim Skovgaards alter og det gamle rum, har skabt glasmosaikker, der virker, som om de altid har haft deres plads i kirken. Svendborggenseren, Knud Jølver har doneret alle glasmalerierne, som blev opsat i perioden 1940 – 1946

 

1. Glasmalerierne i kor-ruderne bag alteret
I den midterste korrude, ses den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens englene nedenunder står ved den tomme grav. 


I de to sideruder ser vi kirkens helgen Sct. Nicolai. Til højre holder han, som søfolkenes helgen, et skib beskyttende i sine hænder, mens han i det vestre skærmer en af de skoledrenge, han også er helgen for.
I de omgivende småfelter ser vi scener fra Jesu liv. Til højre igen motiver fra søen: Peters fiskedræt, Jesus finder sine første disciple blandt fiskerne, Jesus går på søen. Til venstre ses Jesu helbredelse af spedalske og blinde og velsignelsen af børnene.

 

2. Glasmaleriet i vinduet i korets sydmur
I korets sydside ses en glasmosaik, - lignelsen om den fortabte søn - som forkyndes gennem 5 felter – en smuk billedbibel. Den yngste søns afrejse - sønnen sovende blandt svinene -  beslutningen om at vende hjem  - den ældste søn med fedekalven  - den yngste søns hjemkomst til  faderen.

 

3. Glasmaleriet i nordre sideskibs apsisvindue
rummer en fremstilling af Jesu dåb. Motivvalget refererer til, at døbefonten efter restaureringen i 1892 – 1894 stod på dette sted, indtil den i 1915 blev flyttet til koret. (i 1922 blev den atter flyttet, nu til midtergangen neden for opgangen til koret.)

 

4. Glasmaleriet i søndre sideskibs apsisvindue
er placeret lige over det middelalderlige Birgitte-alter, og er en fremstilling af Den Hellige Birgitta, knælende ved en bedepult.


5. Glasmaleriet i søndre sideskibs vestende
viser hyrden og lammet.  (adskiller sig fra kirkens øvrige glasmalerier, det var svært at skaffe glas i 1945 – 46. Dette forbedredes ved istandsættelsen ca. 30 år senere)

 

6. Glasmaleriet i nordre sideskibs vestende
viser Moses med lovens tavler. (lavet i 1946, og var også skæmmet af, at det blev lavet af de sidste rester af glas, som kunstneren Kræsten Iversen havde. Han nåede ikke at lave den om før sin død)

 

 

Klokkerne
Sct Nicolai kirke har 5 klokker. 3 på kirkens klokkeloft, og 2 små i koret.
1. Kirkens største klokke i tårnet blev støbt i København i 1839, diameter 88 cm.
2. Kirkens ”andenklokke” blev støbt i København i 1790, diameter 79 cm.


3. På tredjepladsen hænger et af de største klenodier fra Danmarks senmiddelalder. Klokken er uden sammenligning det smukkeste og mest velklingende arbejde fra Johannes Fastenowe’s værksted i København, støbt i 1512, Diameter 60 cm. Den hang oprindeligt i Svendborgs Gråbrødrekirke, og da den blev revet ned, overførtes klokken til Sct Nicolai kirke, hvor den i et par generationer fungerede som vægterklokke.
4 og 5. De to mindste klokker er messeklokker fra før reformationen. De har oprindeligt været ophængt over kirkens østende og været benyttet til signaler fra kirkens kor til sognet. Blandt andet har man klemtet dem, når messens helligste øjeblik var inde: brødets og vinens forvandling. I dag hænger de bag prædikestolen. 
4. Den største er en senmiddelalderlig korklokke med plattysk indskrift. 


5. Den mindste klokke er støbt omkring år 1500 af Henrik den Ældre i Lübeck, og den repræsenterer noget nær det fornemste, som førreformatorisk kunstindustri nåede at frembringe. Faktisk skal man op i nærheden af vor egen tid for at kunne få lige så stor detailrigdom i ornamenteringen, som man kan glæde sig over det på den lille klokke. Dens diameter er 22 cm.

 

 

Orgelet
Det nuværende orgel i Sct. Nicolai kirke er bygget i 1967.
Det var vigtigt for planlæggerne af orgelprojektet, at der blev handlet ansvarligt og langsigtet:
- Orgelet skulle have et fornemt design, skabt af en af tidens absolut førende orgelarkitekter: Rolf Graae.
- Det skulle bygges af et af verdens førende orgelbyggerier: Marcussen & Søn.
- Det skulle udføres af udsøgte materialer, blandt andet egetræ.


Orgelpulpituret blev opbygget som en tværgående bro i bueåbningen mellem skib og tårnrum. Orgelhusene blev udført i eg, og er på forsiden præget med guldstafferinger på rammestykkerne. 
Det har 32 stemmer (og 2.084 klingende piber), 3 manualer og pedal.
Dispositionen er som følger:
  

Hovedværk:

Principal 8’

Rørfløjte 8’

Oktav 4’

Spidsfløjte 4’

Spidsquint 2 2/3’

Oktav 2’

Mixtur IV-VI

Trompet 8’

Rygpositiv:

Rørgedakt 8’

Quintatøn 8’

Principal 4’

Gedaktfløjte 4’

Gemshorn 2’

Nasat 1 1/3’

Sesquialtera II

Scharf III-IV

Krumhorn 8’

Tremulant

Brystværk:

Trægedakt 8’

Rørfløjte 4’

Principal 2’

Sivfløjte 1’

Cymbel II

Ranket 16’

Vox humana 8’

Tremulant

Pedal:               

Subbas 16’

Principal 8’

Gedakt 8’

Oktav 4’

Nathorn 2’

Rauschquint III

Fagot 16’

Zink 4’

 

Koblinger:       

Hv+Bv, Hv+Rp,

Ped+Hv, Ped+Rp, Ped+Bv

 

Svelle for Bv.

Cymbelstjerne.

Mekanisk traktur og registratur; sløjfevindlader.

 

 

Mindesten i kirken
I kirken er der igennem tiderne begravet en del personer. Svendborg rådsaristokrati var fyldigt repræsenteret. Tre gravminder erindrer endnu om disse personer.


På altervæggens sydside er indsat en mindesten over Rådmand Poul Rasmussen Boesen, der døde i 1678 i en alder af 68 år. Han mindes i gravskriften sammen med sine to hustruer Kirsten Jørgensdatter, († 1660), og Bodil Madsdatter (Friis), (†1726). Skriftfeltet med store smukke reliefversaler udfylder det meste af stenen, og levner kun plads i hjørnerne til medaljoner med de fire evangelister.
På altervæggens nordside er indsat en mindesten over rådmand og byfoged Jørgen Borring, (†1742), og hustruen Catharine Weigner, († 1773). Med sit dominerende ovale skriftfeldt og de fire evangelistmedaljoner danner den en harmonisk pendant til den foregående.


Det tredje gravminde, som i ældre tid var indmuret i søndre sideskibs vestende, men som i dag befinder sig i våbenhuset, er skrifttavlen over endnu en kommunal embedsmand, kontrollør Georg Henrik Nissen, († 1756) og hans hustru Anna Dorthe Schröder.


I våbenhuset hænger på væggen det monumentale epitafium over sognepræsten i Landet og Bregninge kirke på Tåsinge, den lærde antikvar Peder Lucoppidan og hans blomstrende familie, 14 personer i alt. Det er signeret november 1696 af Odensemaleren Thomas Jacobsen Westenholtz, og forsynet med en påskrift, der fortæller, at billedet var en gave fra afdøde sognepræst i Landet, Christian Morsing, og hans efterladte hustru, Johanne, der døde i Svendborg den 2. januar 1776. Denne oplysning har forvirret senere forfattere, heriblandt Joachim Begtrup og H.C. Andersen, der begge fejlagtigt identificerede de portrætterede som pastor Morsing og hans familie. H.C. Andersen blev, på et sommerophold i byen i august 1836, fascineret af maleriets personkreds. For ham skilte en af de forreste mindre drenge sig ud som den ”mindst kønne”, og sigende nok udnyttede han dette tema om outsideren i sin nøgleroman Kun en Spillemand, hvor digterens alter ego, Christian, genfandt sine egne træk i den lille dreng med rosen (på billedet).

 

Kirkebænke og korbænke:
Arkitekt H.B. Storck tegnede i 1894 nye bænke til kirkens skib. De er udført i pommersk fyr, og endestykkerne afsluttes foroven af en ottekantet medaljon med roset eller korsmotiv.
Der er 12 rækker bænke i hver side af kirken, og ligeledes har der været bænke opstillede i sideskibene med front mod midtskibet. Disse er senere fjernet og erstattet af løse stole.
I 1960 kom der hynder på bænkene.


Storck tegnede også korbænke - opstillede langs nord- og sydvæggen i koret. Men da kirken i 1949 fik nyt varmeanlæg, hvorved der blev opsat to lange radiatorer langs nord- og sydvæggen, gav det anledning til anskaffelse af nye korbænke som således også skulle tjene til at skjule de nye radiatorer. Det blev snedkermester Hans Dau fra Ribe, der fik opgaven. De to nye bænke blev opstillet i 1953 og blev givet til kirken af Knud Jølver. 


Begejstringen for de nye bænke var stor, og kirken fik nye løse stole til koret. I årene derefter kom en præstestol og to brudestole med broderede sæder til. Det hele lavet af Hans Dau og betalt af Knud Jølver.

 

Tårnuret:

 Tårnurt er udført i 1894 af tårnurmagerfirmaet Bertram Larsen, København. i 1944 blev værket ombygget og udvidet med kvarterslag. Igen istandsat i 1999. Placeret i et urhus af brunbejdset træ med glas foroven, opsat i klokkestokværket. Urskiverne mod nord og syd er udført af Bertram Larsen af galvaniseret jernplade; blåmalede med sorte og røde detaljer samt forgyldte romertal og visere. i Sviklerne er forgyldte rosetter, langs kanten en tunget bort.

 

Se flere billeder i hjemmesidens fotoalbum.

 

Arkæologiske udgravninger:

En større arkæologisk udgravning fand sted i 1995 i forbindelse med en omlægning af pladsen omkring kirken. Der blev udgravet 305 begravelser fra perioden middelalder til nyere tid. Flere af gravene blev kulstof 14-dateret, og man fandet den ældste kendte svendborgenser, dateret til 1045 - 1155. Denne grav er anlagt før teglstenskirken blev bygget, således sandsynligvis anlagt, mens kampestenskirken endnu stod, eller måske endda endnu før, da der stod et træbygget kapel.

 

Læs mere om Sct Nicolai kirke i bøgerne:

 

"Svendborg, Sct. Nicolai"

Redigeret af Kaare Lund Rasmussen

Udgivet af Svendborg Museum i 2008.

 

Danmarks kirker

Kirkerne i Svendborg

Skt. Nikolaj kirke

Udgivet af Nationalmuseet i 2011

 
 
  Svendborg provsti - Klosterplads 9, 4., 5700 Svendborg - Kontaktperson: Hanne Eckmann - Tlf. 62 22 50 37   Se og ret dine cookie indstillinger  

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere